Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte gnocchetti i butternutcreme med rosmarin og palmekål

2 personer

Ingredienser

  • 1 butternut-squash
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bundt palmekål
  • 1 rødløg
  • 1 pose mandler
  • 1 pakke græskar-gnocchetti
  • 1 stykke hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Den nemmeste måde at ordne en butternut-squash på er ved at skære den aflange del af først. Skær skrællen af den. Flæk så den runde del af græskarret, og skrab kernerne ud med en ske. Skær også skrællen af den. Skær hele den skrællede butternut-squash i tern a ca. 2 cm.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Butternutcreme (del 1)
  1. Fjern skræl og kerner fra butternut-squash (se køkkentip), og skær resten i grove tern a ca. 2 cm. Varm olie op i en gryde, og steg butternut gylden sammen med rosmarinkvist i 3-4 min.

  1. Tilsæt vand, til butternutten lige akkurat er dækket, og kog op. Lad det simre, til butternutten er helt mør, 7-8 min.

Gnocchetti og stegt palmekål
  1. Pluk imens palmekål, og snit i grove stykker. Pil og skær rødløg i tynde både. Hak mandler groft.

  1. Varm olie op på en pande, og steg gnocchetti sprøde ved middel varme, 5-6 min. Tilsæt en klat smør det sidste minut af stegetiden for at gøre dem ekstra sprøde.

  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg palmekål sprødmør ved høj varme, 2-3 min. Tilsæt rødløg og mandler, og steg videre i 1 min. Smag til med salt og sort peber.

Butternutcreme (del 2)
  1. Fjern rosmarinkvist fra gryden med butternut. Blend butternut og vand til en glat puré, fx med en stavblender direkte i gryden – justér evt. konsistensen med lidt mere vand, og smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret butternutcreme i dybe tallerkener, og top med sprødstegte gnocchetti. Drys med stegt palmekål, rødløg og mandler, og riv ost hen over det hele.

-