Stegte gnocchetti i tomatsauce med salvie
Ingredienser
- 1 løg
- 2-3 fed hvidløg
- 1 bundt salvie
- Alle flasketomaterne
- 1 fersken
- 1 pose sorte oliven
- 1 bundt rucola-salat
- 3 pakker gnocchetti
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl grøntsagerne, ferskenen og salvien.
Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Pluk salvien, og snit den groft.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg og salvie i 3-4 min.
Skær imens tomaterne i grove tern. Skær ferskenen i tynde skiver, og halvér olivenene. Snit evt. rucolaen groft.
Tilsæt tomater og oliven til gryden med løg og salvie, og steg videre 1 min. Tilsæt 1-2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til den er tæt og aromatisk, 7-8 min.
Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchettierne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
Anret fersken-skiverne på et fad, og drys med halvdelen af rucolaen. Dryp med olivenolie, og krydr med lidt salt.
Smag tomatsaucen til med salt og sort peber.
Anret tomatsaucen i dybe tallerkener, og top med gnocchetti og resten af rucolaen. Servér fersken-salaten til.