Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Stegte gnocchetti med kapers, palmekål og hasselnødder

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hasselnødder
  • 1 pakke gnocchetti
  • 2 fennikler
  • 2 bundter palmekål
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • 1 glas kapers i havsalt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl fennikel og palmekål. Skyl kapers fri for salt, og lad dem ligge i vand, til de skal bruges.

Hasselnødder og gnochetti
  1. Rist hasselnødder gyldne på en tør pande. Hak dem groft, og gem til spisetid.

  1. Varm olie op på panden, og steg gnocchetti gyldne og sprøde, 7-8 min. Lad dem afdryppe på fedtsugende papir.

Stegt grønt
  1. Skær fennikel i tynde skiver. Pluk palmekålsblade fra stokken, og snit dem groft.

  1. Varm en pande op med olie, og steg fennikel og palmekål i 3-4 min. Tilsæt skåret grønt og vand [1/2p: ½ dl I 3/4/5p: 2-3 dl] og lad det hele simre i 3-4 min.

  1. Kom gnocchetti og kapers på panden, og vend det hele sammen. Smag til med lidt salt og peber.

Servering

Anret gnocchetti med stegt grønt, og dryp med lidt olivenolie. Top med hakkede hasselnødder.

-