Stegte kalvemedaljoner med spaghetti og squash-sautée med feta
Ingredienser
- 1 gul squash
- 1 løg
- 1 bundt rød grønkål
- 1 citron
- 1 pakke spaghetti
- 1 pakke fetaost
- 1 pakke kalvemedaljoner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Skær squash i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Pil og flæk løg, og skær derpå i tynde skiver. Pluk grønkål groft. Riv lidt citronskal, og halvér citron.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra, men gem 1-2 dl kogevand til squash-sautée.
Varm olie op på en rummelig pande, og sautér løg og squash, uden at det tager farve, 3-4 min. Krydr med salt undervejs.
Tilsæt lidt kogevand fra pasta, og smuldr feta over retten. Lad det simre i 2-3 min., til fetaen er lun. Smag til med salt, peber, citronskal og citronsaft.
Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme, til det er brunet og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Tag kødet af panden, og lad det hvile i 2-3 min. inden spisetid.
Varm imens panden fra kødet op igen, tilsæt ny olie, og steg grønkål ved middelhøj varme, til den er let brunet. Krydr med lidt salt, og smag til med lidt citronsaft.
Anret stegte kalvemedaljoner med pasta ved siden af. Top pasta med squash-sautée og stegt grønkål.