Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegte kalvemedaljoner med spaghetti og squash-sautée med feta

4 personer

Ingredienser

  • 2 gule squash
  • 2 løg
  • 2 bundter rød grønkål
  • 1 citron
  • 2 pakker spaghetti
  • 1 pakke fetaost
  • 2 pakker kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær squash i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Pil og flæk løg, og skær derpå i tynde skiver. Pluk grønkål groft. Riv lidt citronskal, og halvér citron.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra, men gem 1-2 dl kogevand til squash-sautée.

Squash-sautée med feta
  1. Varm olie op på en rummelig pande, og sautér løg og squash, uden at det tager farve, 3-4 min. Krydr med salt undervejs.

  1. Tilsæt lidt kogevand fra pasta, og smuldr feta over retten. Lad det simre i 2-3 min., til fetaen er lun. Smag til med salt, peber, citronskal og citronsaft.

Stegte kalvemedaljoner
  1. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme, til det er brunet og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Tag kødet af panden, og lad det hvile i 2-3 min. inden spisetid.

Stegt grønkål
  1. Varm imens panden fra kødet op igen, tilsæt ny olie, og steg grønkål ved middelhøj varme, til den er let brunet. Krydr med lidt salt, og smag til med lidt citronsaft.

Servering

Anret stegte kalvemedaljoner med pasta ved siden af. Top pasta med squash-sautée og stegt grønkål.

-