Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegte kalvemedaljoner og pasta vendt med karamelliseret sauce af squash og løg

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 1 pose conchiglioni
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 2 pakker kalvemedaljoner
  • 2 bægre mozzarella
  • 1 bundt basilikum

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Evt. eddike (fx balsamico)
Køkkentips

Hvis du har honning i køkkenskabet, er det lækkert at tilsætte 1-2 spsk. til panden med gulerødder efter hvidløget. Lad det blive lunt, og vend gulerødderne rundt i det, til de er godt dækket af honning.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Helstegte gulerødder (del 1)
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg hele gulerødder brunede og helt møre ved lav til middel varme, 15-18 min. Vend lidt i dem undervejs, og krydr med salt.

Pasta
  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra, men gem 2-3 dl til sauce.

Klargøring af grønt
  1. Skær squash i tern. Pil og skær løg i skiver. Pil og pres eller riv hvidløg fint. Riv citronskal fint, og halvér citron.

Karamelliseret sauce
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg let brunet ved middel varme, 5-6 min.

  1. Tilsæt squash og halvdelen af hvidløget, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt 1-2 dl pastakogevand, og kog op. Lad det simre, til squashen er helt mør, 3-4 min.

  1. Hæld vandet fra (men gem det), og blend grøntsagerne til en puré, fx med en stavblender. Justér med kogevand, til du har en glat puré. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Helstegte gulerødder (del 2)
  1. Tilsæt en klat smør til panden med gulerødder. Tilsæt derefter hvidløg og citronskal, og vend rundt 1 minuts tid (se køkkentip).

Kalvemedaljoner og mozzarella
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

  1. Skær mozzarella i skiver, og pluk basilikum. Anret mozzarella på et fad, top med basilikum, og dryp med lidt olivenolie og evt. lidt balsamico. Krydr med lidt peber.

Servering

Anret pasta, og vend med karamelliseret sauce. Anret gulerødder, kalvemedaljoner og mozzarella ved siden af.

-