Nordisk one pot med kalkun, jordskokker og asparges
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke kalkun i tern
-
½ bundt salvie (bladene plukket og snittet fint – gem stilkene til dag 3)
-
Alle jordskokkerne (skrubbet og i tern a 1 cm)
-
⅓ brev grøntsagsbouillon
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: Med en one pot-ret som den, du skal spise i dag, får du en alt-i-én gryderet, der er nem at gå til. Ingredienserne tager smag fra hinanden under tilberedningen, og det betyder, at du får en ret med en afrundet og intens duft og smag. One pot-retter er populære, fordi de kan varieres i det uendelige med de ingredienser, du har ved hånden – det er både nemt, praktisk og sofavenligt!
Ramsløg smager kraftigt, og du får en gavmild portion i kassen i denne uge, da sæsonen er på sit højeste. Bruger du ikke resten i dag, kan du også vælge at lave en pesto ved at blende ramsløgsresterne med mandler og olie – pestoen kan holde sig i køleskabet i et par uger.
1. Skyl og klargør grøntsagerne og salvien som angivet i ingredienslisten.
2. Opvarm en stor gryde, der kan rumme alle ingredienserne. Kom en smule olivenolie i bunden, steg kalkunternene i 4-5 min., og drys med ½-1 tsk. salt.
3. Sæt imens vand over til gryderetten, fx i en elkedel.
4. Kom forårsløg og salvieblade i gryden, og steg i yderligere 4-5 min., til forårsløgene begynder at blive bløde.
5. Kom jordskokkerne i gryden, vend rundt, og steg videre i et par minutter under omrøring.
6. Kom grøntsagsbouillon i gryden, og hæld kogende vand over, til kød og grønt er halvt dækket med vand. Lad gryderetten simre under låg, til jordskokkerne er møre, ca. 20 min. Rør rundt et par gange undervejs.
7. Kom asparges i retten lige inden spisetid, og rør rundt i et minuts tid, mens det simrer videre. Smag til med salt, peber og evt. en smule eddike.
Servering
Anret one pot-gryderetten i en skål, top med ramsløg, og nyd.