Stegte kyllingelår og krydret quinoa med persille og lime
Ingredienser
- 1 pose gulerødder
- 2 hvidløgsfed
- 1 pakke kyllingeunderlår
- 1-2 breve istanbul-krydderiblanding
- 1 pose quinoa
- 1 agurk
- 1 bundt kruspersille
- 1 lime
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til quinoa. Skyl grøntsager, persille og lime.
Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stykker. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.
Kom gulerødder og hvidløg i et ovnfast fad, og kom kyllingelår henover. Drys med lidt istanbul-krydderi, salt og peber.
Sæt fadet i ovnen, og steg i ca. 40 min., til kyllingelårene er gyldne og gennemstegte.
Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Skær agurken i små tern, og hak persillen. Riv skallen af limefrugten, og halvér den derefter.
Vend quinoaen med limeskallen, 3 tsk. olivenolie, agurketernene og persillen, og smag til med limesaft, instanbul-krydderi, salt og peber.
Pluk kødet fra kyllingelårene med en gaffel lige inden spisetid.
Anret krydret quinoa med agurk, persille og lime i dybe tallerkener, og top med bagte gulerødder og stegt kylling.