Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegte medaljoner af græsfodret kalv, cremet perlebyg og nektarinsalat med oliven

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser perlebyg
  • 2 bundter flade bønner
  • 1-2 bakker nektariner
  • 1 rødløg
  • 1 pose sorte oliven
  • 2 pakker kalvemedaljoner
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg og bønner, og skyl perlebyg samt frugt og grønt.

Cremet perlebyg (del 1)
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.

Flade bønner
  1. Skær bønner i stykker a 4-5 cm. Kog bønner i rigeligt saltet vand, til de er møre, 7-8 min. Hæld vandet fra.

Nektarinsalat med oliven
  1. Skær imens nektariner i tynde skiver. Pil og hak rødløg fint.

  1. Vend nektariner, rødløg og oliven sammen, og smag til med lidt olivenolie, en smule eddike og lidt salt.

Kalvemedaljoner
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved middelhøj varme, til det er brunet på begge sider og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. peber undervejs.

Cremet perlebyg (del 2)
  1. Vend imens perlebyg med kogte bønner og yoghurt, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret cremet perlebyg med bønner med stegte kalvemedaljoner ved siden af, og spis nektarinsalat til.

-