Stegte mini-gulerødder med cremet perlebyg, spinat og citron-yoghurt
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 1 skalotteløg
- ½-1 stykke peberrod
- 1 bundt spinat
- 1 bakke snackgulerødder
- 1 citron
- ½ bæger fløde
- 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
- 1 brev za'atar
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til perlebyg, og skyl grøntsagerne og citronen.
Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand, og kog perlerne møre under låg, 25-35 min. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 min., og hæld derefter overskydende vand fra.
Pil skalotteløget, og hak det fint. Riv peberroden fint, og snit spinaten groft.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødderne ved middel varme, til de er sprødmøre og godt brunede over det hele, 8-10 min. Krydr med salt undervejs.
Riv citronskallen fint, og rør den i yoghurten sammen med 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt.
Tag den kogte perlebyg op af gryden, og tør evt. gryden hurtigt over. Varm gryden op igen, tilsæt olie, og steg skalotteløgene i 1-2 min., uden at de tager farve.
Tilsæt spinaten, og steg videre i 2-3 min., til spinaten er næsten mør. Tilsæt den kogte perlebyg og fløden, vend rundt i 1 minuts tid, og smag til med citronsaft, salt og sort peber.
Anret perlebyggen på en tallerken, og kom de stegte gulerødder ved siden af. Dryp gulerødderne med citron-yoghurten, og drys med za'atar og peberrod.