Stegte minibøffer og cremede kuglehveder med squash og grønne bønner
Ingredienser
- 1 squash
- 2 poser grønne bønner
- 3 pakker kogte kuglehvedekerner
- 2 bægre fløde
- 1 citron
- 2 pakker minibøffer
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl frugt og grønt.
Riv squash groft, og halvér bønner. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér bønner og squash i 2-3 min.
Tilsæt kogte kuglehvedekerner, fløde og 1-2 dl vand, og kog op. Lad det simre, til alt er mørt, og saucen er tyknet og cremet, 4-5 min.
Smag til med citronskal, lidt citronsaft, salt og peber.
Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg minibøffer brunede og gennemstegte ved middelhøj varme, 2-3 min. pr. side. Krydr med salt og peber undervejs.
Anret minibøffer med cremede kuglehveder ved siden af. Riv hærvejsost over kuglehveder.