Stegte nakkekoteletter med svampe-flødesauce, broccoli og kogte kartofler
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bakke hvide champignoner
- 1 broccoli
- 1 pakke nakkekoteletter
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre i rigeligt saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og vend kartofler med en klat smør.
Pluk og snit persillen groft, og kom den i en skål til topping. Skær svampe i skiver. Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.
Damp broccoli mør under låg i en gryde med lidt saltet vand i 4-5 min. Hæld vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet, til det er gennemstegt og gyldent, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs. Hold kødet lunt, fx mellem to tallerkener.
Varm panden op igen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg svampe, til de er brunede, 2-3 min.
Tilsæt 1½ dl vand og fløde, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Anret kartofler, broccoli og nakkekoteletter, og top kødet med svampe-flødesauce. Drys med persille.