Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Stegte nakkekoteletter med svampe-flødesauce, blomkål og kogte kartofler

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bakke hvide champignoner
  • 1 blomkål
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre i rigeligt saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og vend kartofler med en klat smør.

Klargøring af grønt
  1. Pluk og snit persillen groft, og kom den i en skål til topping. Skær svampe i skiver. Skær blomkål i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.

Blomkål
  1. Kom blomkål i en gryde med kogende vand, lidt salt og smør (1/2p: 2spsk. 3/4/5p: 4 spsk.), og kog op. Lad blomkålen simre 4-5 min., til mør.

Nakkekoteletter
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet, til det er gennemstegt og gyldent, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs. Hold kødet lunt, fx mellem to tallerkener.

Svampe-flødesauce
  1. Varm panden op igen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg svampe, til de er brunede, 2-3 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1 dl | 3/4p: 1½ dl | 5p: 1-2 dl] og fløde, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 2-3 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret kartofler, blomkål og nakkekoteletter, og top kødet med svampe-flødesauce. Drys med persille.

-