Stegte nakkekoteletter med svampe-flødesauce, broccoli og kogte kartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bakke hvide champignoner
- 1 broccoli
- 1 pakke nakkekoteletter
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartoflerne møre i rigeligt saltet vand, 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og vend kartoflerne med en klat smør.
Pluk persille, snit den groft, og kom den i en skål til servering. Skær champignon i skiver. Skær broccoli i buketter, skræl og skær stok i grove stykker.
Damp broccoli mør under låg i en gryde med lidt saltet vand i, 4-5 min. Hæld vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg nakkekoteletter, til de er gennemstegte og gyldne, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs. Læg de færdige koteletter mellem to tallerkener og hold lun til servering.
Varm panden op igen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg svampene, til de er brunede, 2-3 min.
Tilsæt vand [1/2p: 1 dl | 3/4p: 1½ dl | 5p: 1-2 dl] og fløde, og kog op. Lad panden simre til saucen er kogt lidt ind, 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.
Anret kartofler, broccoli og nakkekoteletter på tallerkener, og top koteletterne med svampesauce. Drys med persille, og servér.