Stegt kotelet serveret med pasta i cremet squashsauce og grøn salat
Ingredienser
- 1 pose maccheroni
- 1 rød hjertesalat
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bæger squash i strimler
- 1 bæger creme fraiche
- 1 citron
- 1 kotelet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra, men gem 2 dl kogevand til squashsauce.
Snit salat groft, og pluk persille.
Vend salat og persille sammen i en salatskål, og smag til med 1-2 tsk. olivenolie og 2-3 tsk. eddike.
Varm olie op på en pande, og sautér squashstrimler i 3-4 min. Krydr med salt.
Tilsæt 1-2 dl kogevand fra pastaen, og kog ind til ca. det halve.
Tag panden af varmen, tilsæt creme fraiche, og rør rundt. Riv lidt citronskal over, og smag til med salt og peber.
Vend pasta med cremet squashsauce.
Varm olie op på en anden pande, og steg koteletten, til den er brunet og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Anret pasta i cremet squashsauce med kotelet ved siden af, og spis grøn salat til. Skær citron i både, og dryp retten med citronsaft.