Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte kyllingepølser med kartoffelsalat og kålsalat med melon

Stegte kyllingepølser med kartoffelsalat og kålsalat med melon

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte kartofler (i kvarte)
  • 1 pakke kyllingepølser
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 fed hvidløg (revet)
  • 1 bakke karse (klippet)
  • 1 spidskål (snittet fint)
  • 1 galiamelon (skrællet, udkernet og i tern)
  • 1 lime (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker eller honning

Sådan gør du

Køkkennote: Har du ikke haft tid til at koge kartoflerne i går, så kog dem før du går i gang med noget af det andet, og afkøl dem let, inden du samler kartoffelsalaten.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, melonen og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Skær de kogte kartofler i kvarte (se køkkennote).

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingepølserne i 6-8 min., til de er gyldne og gennemvarme.

3. Kom yoghurten i en stor skål (der skal være plads til kartoflerne), og rør den med revet hvidløg, et par dråber olivenolie, salt og peber. Vend kartoflerne i, og klip karsen hen over.

4. Vend spidskålen sammen med melontern, limesaft, et nip sukker eller en smule honning, og krydr med peber.

Servering
Servér kyllingepølser med kartoffelsalat og kålsalat med melon.

-