Stegte rejer med misomayo, kartofler og sprødt grønt
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 pose mukimamebønner
- ½ pose gulerødder
- 1 madagurk
- 1 romaine-salat
- 1 fed hvidløg
- 1 pakke rejer
- ½ lime
- 1 pose misomayo
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Håndfuld 1+2: Gulerødder, agurk, salat
Håndfuld 3: Mukimamebønner, rejer
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, misomayo
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, lime
Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.
- Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, 10-15 min. Kog mukimamebønnerne med de sidste par minutter. 
- Skræl gulerødder og agurk, og skær begge dele i strimler. Del salaten i grove både. 
- Pil hvidløget, og hak det fint. 
- Varm en pande godt op, tilsæt 1-2 spsk. olie, og steg rejer og hvidløg ved høj varme i 1-2 min., til rejerne skifter farve til rosa. Krydr med salt og peber. 
- Kom halvdelen af de kogte kartofler i en lufttæt beholder, og gem dem på køl til dag 3. Del resten af kartoflerne i halve eller i kvarte. 
- Vend salat, gulerødder og agurk med limesaft og ½-1 spsk. olivenolie. Anret det på et fad eller store tallerkener. Top med kartofler og mukimamebønner. Tegn striber af misomayo henover, og fordel rejerne over retten. 
Servér salat med stegte rejer, misomayo-dressing, kartofler og sprødt grønt.