Stegte ris med æg og tamari-ingefærdressing
Opskrift
Ingredienser
-
1 brev tamari
-
4-5 cm ingefær (fintrevet)
-
1 portion kogte ris (kogt på dag 1)
-
6 æg
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx æbleeddike)
-
sesamolie
Sådan gør du
Køkkennoter: Jeg elsker stegte ris, men det kræver altså lidt fedt, for at lykkes – den cremede fornemmelse omkring risene kommer dog mest fra æggene. Stegte ris har brug for noget syre og noget aromatisk for at skære igennem fedmen – smag dig frem til, om du måske har brug for lidt mere eddike i din ret, end jeg har skrevet.
Er din pande ikke stor nok til at rumme hele retten, når du skal vende kål og gulerødder med risene, så kan du vende hele balladen sammen i en skål i stedet.
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-35 minutter. Opbevar dem i kogevandet på køl til dag 3 – så sparer du en masse tid i morgen.
1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og ingefæren som angivet i ingredienslisten.
2. Vend halvdelen af gulerødderne med chiliringene, 1-2 spsk. olie (gerne sesamolie) og lidt salt. Sæt til side til servering.
3. Lav en dressing af tamarien vendt med fintrevet ingefær og 2-3 spsk. eddike.
4. Opvarm en stor pande, og steg spidskålen i lidt olivenolie ved høj varme, til den falder let sammen, 2-3 minutter.
5. Tilsæt løget og hvidløget til panden, og steg i yderligere 2-3 minutter, til løget er glasklart. Krydr med lidt salt, og tag grøntsagerne af panden.
6. Tør panden hurtigt over, varm den godt op igen, og tilsæt ca. ½ dl olie. Steg risene i olien i 4-5 minutter, til de bruner lidt.
7. Slå imens æggene ud i en skål, og pisk dem let sammen. Tilsæt æggene til risene, rør rundt, og lad æggene stege med under omrøring i 2-3 minutter, til de har sat sig.
8. Vend resten af gulerødderne samt den stegte spidskål i risene, og tilsæt tamaridressingen. Smag evt. til med lidt salt og eddike (se køkkennoten).
Servering
Anret stegte ris i dybe skåle, og top med chili-gulerodstopping.