Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte ris med broccoli, sød chilisauce og mynte

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordnødder
  • 1 broccoli
  • 1 løg
  • Resten af pastinakkerne
  • 1 bundt mynte
  • 1 grapefrugt
  • 1 portion kogte brune jasminris
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx oliven- eller sesamolie)
  • Salt
Køkkentips

I dag skal du filetere en grapefrugt. Det gør du ved at skære skrællen af og skære frugtkødet fri af de hvide lameller med en lille, skarp kniv. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære den i tern.

Husk - til i morgen

Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Find to pander frem, og skyl grøntsager, mynte og grapefrugt.

Stegt grønt
  1. Rist jordnødderne gyldne på en tør pande, og hak dem groft.

  1. Skær broccolien i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker. Pil løget, og skær det i tynde både. Skær pastinakkerne i tynde skiver, pluk mynten, og snit den groft.

  1. Riv grapeskallen fint i en lille skål. Skær resten af skrællen af, og skær grapefrugten i fileter (se køkkentip).

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccoli og pastinakker, til de er brunede og møre, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.

Stegte ris og sød chilisauce med mynte
  1. Varm imens en anden pande godt op, tilsæt ca. ½ dl olie, og steg de kogte ris ved høj varme, til de er gyldne og dufter stegt, 3-4 min.

  1. Tilsæt løgbådene til panden med broccoli, og steg videre, til løgene er møre, 2-3 min. Smag til med salt.

  1. Rør chilisaucen sammen med den fintrevne grapeskal, mynten og 1-2 spsk. olie.

Servering

Anret de stegte ris på tallerkerner, og top med stegt grønt og grapefileter. Drys med hakkede jordnødder, dryp med chilisauce, og servér.

-