Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte ris med schnitzler, grøntsager og kålsalat med pære

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønkål
  • 2 pærer
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet
  • 1-2 breve marrakech-krydderiblandinger
  • 2 rødløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 bundt spinat
  • 1 portion kogte brune jasminris

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tag risene ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og pærerne.

Kålsalat med pære
  1. Rib grønkålen, og hak den fint. Skær pærerne i tern.

  1. Vend halvdelen af kålen med pære, lidt eddike, 1 tsk. olivenolie, salt og peber. Anret det på et fad.

Stegte schnitzler
  1. Krydr schnitzlerne let med marrakech-krydderiblandingen på begge sider. Varm en pande op, tilsæt 2 tsk. olie, og steg schnitzlerne ca. 2 min. på hver side ved middel varme, til de er gennemstegte. Krydr med salt.

  1. Skær evt. schnitzlerne i skiver lige inden spisetid.

Stegte ris med grøntsager
  1. Pil imens løgene, og skær dem i tynde både. Skær peberfrugterne i strimler. Pluk spinaten, og hak den groft.

  1. Opvarm imens en stor pande, tilsæt 1 tsk. olie, og steg løget i 1 min.

  1. Kom peberfrugt, spinat, resten af grønkålen samt de kogte ris ved løgene, og steg i yderligere 3-4 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret stegte ris med grøntsager i dybe tallerkener, og nyd schnitzler og kålsalat med pære til.

-