Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegte ris med misodressing, jordnødder og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordnødder
  • 1 lime
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 brev hvid miso
  • ½ spidskål
  • Alle gulerødderne
  • 1 squash
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt koriander
  • 2 poser forkogte brune ris

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Køkkentips

Hvid miso er lavet af sojabønner og hvide ris. I vores hvide miso er der også tilsat mirin, som er en sød japansk risvin. Hvid miso er ikke så salt som brun miso, så smag din dressing til en ekstra gang med salt.

Inden du går igang

Skyl grøntsagerne, limefrugten og korianderen.

Misodressing
  1. Rist jordnødderne på en tør pande i et par minutter, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom dem i en skål til servering.

  1. Halvér limefrugten. Lav en dressing af peanutbutter, miso, 2-3 spsk. vand og limesaft, og krydr med en smule salt. Justér evt. konsistensen med lidt mere vand − dressingen skal være tyndtflydende.

Stegt grønt
  1. Snit spidskålen fint, og skær gulerødderne i tynde skiver. Skær squashen i mindre tern eller stave. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver. Snit korianderen groft, og kom den i en skål til servering.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg spidskålen ved høj varme, til den har taget farve, 2-3 min.

  1. Tilsæt gulerødder, squash og hvidløg, og steg videre, til squashen er mør, 2-3 min. Krydr med salt.

Stegte ris
  1. Varm imens en anden pande godt op, tilsæt ½ dl olie, og steg de forkogte ris ved høj varme, til de har taget farve og dufter stegt, 3-4 min. Krydr med salt.

Servering

Anret de stegte ris i dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Dryp med misodressingen, og drys med koriander og jordnødder.

Idékassen