Stegte ris med oksekød, peberfrugt, forårsløg, chili og ingefær
Ingredienser
- 2 bundter forårsløg
- 2 palermo-peberfrugter
- 2 hvidløgsfed
- 3-4 cm ingefær
- 1 rød chili
- 1 pakke hakket oksekød
- 1 bæger skåret grønt (gulerod/selleri/squash)
- 1 portion kogte brune ris
- 1 brev tamari-sojasauce
Tjek at du selv har
- Olie (fx raps- eller olivenolie)
- Salt
- Peber
Skyl alt grønt.
Snit forårsløgene fint, og gem 2 små håndfulde af det grønne fra løgtoppene til drys.
Skær peberfrugterne i tern. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Skræl ingefæren, og riv den fint. Hak chilien fint, og kom den i en skål til servering.
Varm 1 spsk. olie op på en stor (slip let-)pande. Smuldr kødet i mindre stykker, og steg det i 2-3 min.
Tilsæt forårsløg, peberfrugt og skåret grønt fra bægeret, og steg videre i ca. 4 min.
Vend de kogte ris, hvidløg og ingefær med grøntsager og kød på panden, og varm det hele godt igennem i 3 min. Krydr med salt og peber.
Anret stegte ris med oksekød og grøntsager i skåle, og drys med forårsløgstoppe. Dryp med tamari-sojasauce, drys med chili, og nyd (evt. med pinde).