Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte rispapirruller med kimchi og sød chilisauce

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 løg
  • 1 rødløg
  • ½-1 spidskål
  • Alle gulerødderne
  • 1 pose misopasta
  • 1 pakke rispapir
  • 1 bæger kimchi
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • Salt
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.

Ris (del 1)
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål til topping.

Grønt
  1. Pil begge slags løg. Skær gult løg i tynde skiver, og skær rødløg i tynde både. Snit spidskål fint, og skær gulerødder i tynde tændstikker (eller riv dem groft). Kom halvdelen af gulerødderne i en skål til senere anretning.

  1. Varm lidt olie op på panden fra jordnødder, og steg rødløg i 1-2 min. Tilsæt resten af gulerødderne, og steg videre i 1-2 min. Krydr med lidt salt, og kom det i en skål.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg gult løg og spidskål i 6-8 min., til det er blødt og mørt. Smag til med miso og evt. en smule eddike.

Stegte rispapirruller
  1. Blødgør rispapirene én ad gangen i koldt vand i 20-30 sek. Læg en stribe kålfyld på hvert rispapir, og rul dem forsigtigt sammen.

  1. Tør panden fra spidskål af. Varm lidt olie op på panden, og steg rispapirruller gyldne, 2-3 min. på hver side.

Ris (del 2)
  1. Vend imens ris med kimchi, stegte gulerødder og rødløg – og evt. overskydende fyld fra rispapirruller. Smag til med lidt eddike og salt.

Servering

Anret ris på en tallerken, og drys med rå gulerødder og ristede jordnødder. Anret stegte rispapirruller ved siden af, og spis sød chilisauce til som dip.

-