Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Knuste kartofler med spicy oksekød, stegt squash og mynte

Knuste kartofler med spicy oksekød, stegt squash og mynte

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye kartofler
  • 1 pose ærter
  • ½-1 løg (hakket fint)
  • ½ chili (efter smag – hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 squash (i tern)
  • ½ citron (skallen revet)
  • 1 bundt mynte (hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Mynte er en ældgammel aromatisk krydderurt, som i dag dyrkes over hele verden. Den er umådelig hårdfør og vokser som ukrudt. Udover det har mynte i århundreder været brugt til at stimulere fordøjelsen og berolige maven. Nyd den!

1. Sæt vand over til kartofler og ærter, fx i en elkedel.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 8 min. Lad dem trække i vandet i ca. 5 min., og afdryp.

3. Kom ærterne i en kasserolle med kogende vand, kog dem i ½-1 min., og afdryp.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, citronen, chilien og mynten som angivet i ingredienslisten.

5. Varm en (slip let-)pande op, tilsæt ½ tsk. olivenolie, og steg løg, chili, ½ fed hvidløg og det hakkede oksekød, til kødet er godt brunet, 4-5 min. Krydr med salt og peber. 

6. Tag kødet af panden, hold det lunt til spisetid, og tør hurtigt panden af.

7. Varm panden op igen, tilsæt ½ tsk. olivenolie, og steg squash og ½ fed hvidløg i 3-4 min.

8. Kom imens halvdelen af de kogte ærter i en lufttæt beholder, og opbevar dem på køl til dag 3.

9. Pres citronsaft over den stegte squash, tilsæt mynte og citronskal, og vend rundt. Tag panden af varmen, og vend forsigtigt resten af de kogte ærter i. Krydr med salt og peber.

10. Knus kartoflerne let, og anret dem i en dyb tallerken.

Servering
Top de knuste kartofler med spicy oksekød og stegt squash med ærter og mynte, og nyd.

-