Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bowl med kuglehvede, dampet kuller, gulerødder med ingefær, agurk-radisesalat og gomashio

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kogte kuglehvedekerner (3p: 2 stk.)
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 kinaradise (3p: 2 stk.)
  • 1 agurk
  • 1 lime (3p: 2 stk.)
  • ½ pose gulerødder
  • 1-2 cm ingefær
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Soja eller tamari

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kuglehvede og dampning af fisk. Skyl frugt og grønt. Skrub radisen forsigtigt med en grønsagsbørste.

Agurk-radisesalat
  1. Flæk agurk og radise på langs, og skær dem i skiver på ca. ½ cm. Pres lime, og vend agurk og radise med limesaft og lidt olie i en skål. Smag til med salt og peber.

Gulerødder med ingefær
  1. Skræl gulerødder, og skær dem i tern ca. 1 cm. Riv ingefær fint.

  1. Varm en gryde eller pande op med lidt olie, og sautér gulerødderne, uden at de får farve, i ca. 4 min. Vend dem med ingefær og krydr med lidt salt.

Kuglehvede
  1. Kog kuglehveden i samme gryde med lidt kogende vand i 3 min. Hæld vandet fra.

Dampet kuller
  1. Læg fisken i en gryde (evt. den fra kuglehvede) eller på en pande. Hæld kogende vand ved, så det står ca. 1 cm op om fisken. Krydr fisken med peber og lidt salt, og lad den dampe sagte under låg i 5-6 min., til fisken er mælkehvid og deler sig let i flager, når du trykker let på den. Hæld vandet fra.

Servering

Anret kuglehvede i brede portionsskåle, og top med små bunker af gulerødder, agurk-radisesalat og kuller, som du bryder i lidt mindre stykker. Drys det hele med gomashio, og dryp fisken med lidt sojasauce.

-