Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sushi rice bowl med edamame, hoisin og koriander

Sushi rice bowl med edamame, hoisin og koriander

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose edamamebønner
  • 1 portion kogte rødbeder (kogt på dag 2, pillet og skåret i tynde skiver)
  • 1 avocado (i tynde skiver)
  • ½ pose gulerødder (i tynde tændstikker eller revet groft)
  • 1 snackagurk (i små tern)
  • ½ rød chili (i tynde ringe)
  • ½-1 bundt koriander (hakket groft)
  • 1 brev hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Sushi rice bowl er en servering, man kan få mange steder i Japan. Den består af en skål tilsmagte sushi-ris toppet med forskellige typer af fisk og tang. Her bruger vi rent veganske ingredienser som fx de kogte stribede rødbeder, der af og til også bliver kaldt vegansk tun – når du skærer dem, vil du nok se hvorfor. 

Saltede edamame-bønner er en klassisk sideret på sushirestauranter. Bønnerne kan spises på samme måde, som man spiser ærter, dog serverer man dem tit med salt på skallen og trækker så bønnerne ud af de bløde bælge med tænderne, så man får lidt af saltet med.


1. Sæt vand over til ris og edamamebønner, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsager, chili og koriander som angivet i ingredienslisten. Anret det hele på et stort fad eller i skåle til servering.

4. Kog edamamebønnerne i saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra.

5. Vend de stribede rødbedeskiver med 1-2 spsk. olie, 1-2 tsk. eddike og lidt salt.

6. Smag de kogte ris til med 4-5 spsk. eddike og 1-2 tsk. sukker.

Servering
Anret risene i skåle, og top med små bunker af edamamebønner, stribet rødbede, avocado, gulerødder, agurk, chili og koriander. Tegn streger af hoisinsauce henover din rice bowl, og spis evt. retten med pinde.

-