Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sushi rice bowl med edamame, koriander og hoisinsauce

Sushi rice bowl med edamame, koriander og hoisinsauce

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½ spidskål (snittet fint)
  • 1 pose edamamebønner
  • Resten af gulerødderne (i tynde tændstikker eller revet groft)
  • 1 snackagurk (i små tern)
  • ¼-½ rød chili (i tynde ringe)
  • ½-1 bundt koriander (hakket groft)
  • ½-1 brev hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Sushi rice bowl er en servering, man kan få mange steder i Japan. Den består af en skål tilsmagte sushi-ris toppet med forskellige typer af fisk og tang. Her bruger vi dog rent veganske ingredienser. 

Saltede edamame-bønner er en klassisk sideret på sushirestauranter. Bønnerne kan spises på samme måde, som man spiser ærter. Dog serverer man dem tit med salt på skallen, og trækker så bønnerne ud af de bløde bælge med tænderne, så man får lidt af saltet med.

1. Sæt vand over til ris og edamamebønner, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kålen i en skål, tilsæt 1-2 spsk. olie, 1-2 tsk. eddike og lidt salt, og knug den med hænderne.

5. Kog edamamebønnerne i saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra.

6. Smag de kogte ris til med 2-3 spsk. eddike og 1 tsk. sukker.

Servering
Anret risene i en dyb tallerken, og top med edamamebønner, gulerødder, agurk, chili, koriander og spidskål. Tegn streger af hoisinsauce henover din rice bowl, og spis evt. retten med pinde.

-