Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med gulerødder, edamame, hoisin og koriander

Rice bowl med gulerødder, edamame, hoisin og koriander

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 poser edamamebønner
  • Resten af kokosmælken
  • ½-1 pose gulerødder (i tynde tændstikker eller revet groft)
  • 1 madagurk (skrællet, halveret på langs og i tynde skiver)
  • 1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 2 breve hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • salt
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Saltede edamame-bønner er en klassisk sideret på sushirestauranter. Bønnerne kan spises på samme måde, som man spiser ærter, dog serverer man dem tit med salt på skallen og trækker så bønnerne ud af de bløde bælge med tænderne, så man får lidt af saltet med.

1. Sæt vand over til ris og edamamebønner, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 7½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.

3. Skyl og klargør imens grøntsager, avocadoer og koriander som angivet i ingredienslisten. Anret det hele på et stort fad eller i skåle til servering.

4. Kog edamamebønnerne i saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra.

5. Smag de kogte ris til med resten af kokosmælken, salt, 6-7 spsk. eddike og 2-3 tsk. sukker.

Servering
Anret risene i skåle, og top med små bunker af edamamebønner, avocado, gulerødder, agurk, chili og koriander. Tegn streger af hoisinsauce henover, og spis evt. retten med pinde.

-