Svampeburger med dijon, bladselleri, romaine og sukkulent spinat
Ingredienser
- 2 pakker svampebøffer
- 2 bundter new zealand-spinat
- Alle de store tomater
- 1 batavia-salat
- 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
- 1 pakke burgerboller
- 2 bægre creme fraiche
- 1 brev dijonsennep
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem til burgerbollerne. Skyl grøntsagerne.
Varm lidt olie op på en pande, og steg svampebøfferne ved middel varme, til de er sprøde og gennemvarme, 3-4 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Snit imens spinaten groft. Skær tomaterne i skiver, og del salaten i grove stykker. Læg 4-6 stykker salat til side til fyld til burgerne.
Vend resten af salaten med indholdet fra bægeret med skåret grønt, og smag til med 3 spsk. olivenolie, 2 tsk. eddike og lidt salt.
Varm burgerbollerne i ovnen i 4-5 min., eller lun dem på en brødrister.
Rør creme fraichen med 2 tsk. dijonsennep, og smag til med lidt salt.
Flæk burgerbollerne, smør dem med sennepsdressingen, og fyld dem med salat, tomat og svampebøf. Servér den grønne salat til.