Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svampeburger med lynsyltede rødløg, dijonsennep og ovnkartofler

2 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • 4-5 stilke vild timian
  • 2 rødløg
  • 1 pakke svampebøffer
  • 1 pakke burgerboller
  • ½ grøn egebladsalat
  • Halvdelen af tomaterne
  • ½ madagurk
  • 1 brev dijonsennep
  • 1 bæger fermenteret salsa

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx lagereddike)
  • Sukker
  • Evt. ketchup
Køkkentips

Har du vegansk mayo derhjemme, kan du røre senneppen med et par skefulde af den, og på den måde lave en 'dijonnaise' til at smøre burgerbollerne med.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne og timianen.

Ovnkartofler og syltede rødløg
  1. Skær kartoflerne i både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend kartoflerne med olivenolie, timian, salt og peber, og bag dem gyldne i ovnen, 25-30 min. Vend dem evt. et par gange undervejs.

  1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både.

  1. Kom ½ dl sukker, ½ dl vand, 1 dl eddike og lidt salt i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Kom rødløgene i, og lad det simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene trække i lagen indtil spisetid. Gem halvdelen af de syltede rødløg til dag 3.

Svampebøffer, burgerboller og grønt
  1. Kom svampebøfferne på bagepladen med kartofler, og steg dem med i de sidste 8-10 min. af kartoflernes bagetid, eller til de er gennemvarme.

  1. Stænk burgerbollerne med lidt vand, og varm dem i ovnen i 5-6 min.

  1. Del imens salaten i bladene, og skær tomaterne og agurken i skiver. Kom det hele på et fad til servering.

Servering

Flæk de lune burgerboller, og smør dem med dijonsennep. Fyld dem med salsa fra bægeret, salat, svampebøffer, agurk, tomat og syltede rødløg. Nyd ovnkartofler til, og dyp dem evt. i ketchup.

-