Kotelet med 2 slags ovnbagte kartofler, jordnøddedressing, padrón-pebre og rød spidskål
Ingredienser
- 1 bagekartoffel
- 1 hvidløgsfed
- 1 pose jordnøddesmør
- 1 kotelet
- 1 lime
- 5 padrón-pebre
- 1 rød spidskål
- 1 sød kartoffel
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 210 °C varmluft, og skyl grønt og frugt.
Skrub bagekartofler, og skær dem i både. Skræl eller skrub de søde kartofler, og skær dem i både i samme tykkelse som bagekartofler.
Vend begge slags kartofler med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag dem 30 min. i ovnen, eller til de er gyldenbrune og møre. Krydr med lidt salt.
Riv hvidløg fint. Halvér lime. Rør jordnøddesmør med hvidløg og limesaft, og spæd til med lidt koldt vand fra hanen, til dressingen har konsistens som tynd yoghurt.
Snit spidskål fint, og vend den med lidt olie og eddike i en skål. Smag til med peber, lidt salt og evt. mere eddike.
Varm en stegegryde op med lidt olie, og brun kødet på alle sider, til det er smukt lysebrunt hele vejen rundt, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og peber, og skru ned til lavt blus. Lad det simre i endnu 8 min. under låg.
Tag kødet op af gryden, lad det hvile i et par min., og skær det tynde skiver ved servering.
Varm gryden op igen, og steg padrón-pebre 3-4 min., og vend dem om under stegningen, så de bliver stegt på alle sider. Krydr med lidt salt.
Anret de to slags kartofler på tallerkener, og dryp dem med jordnøddedressing. Servér med filet af gris, padrón-pebre og spidskålsalat.