Svinefilet med porre, kartofler og sprødt grønt med pære
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt grønkål
- 1 porre
- ½-1 rød chili
- 1 pære
- 1 bæger rødbeder i strimler
- 1 pose solsikkekerner
- 1 fed hvidløg
- 1 pakke svinefilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne, pæren og chilien.
Kom kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 8-10 min. Afdryp.
Rib grønkålen, og hak den. Snit porren i ringe, og snit chilien fint.
Varm 1 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg grønkål og porre i 3-4 min. Tilsæt chili, vend rundt, og krydr med salt, peber og et par dråber eddike. Tør panden af, og genbrug den til kød.
Skær pæren i tynde både.
Vend rødbede fra bægeret med lidt eddike, og anret det på et fad. Drys solsikkekerner henover, og top med pære.
Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Skær kødet i 2 medaljoner.
Varm 1 tsk. olie op på (slip let-)panden, og steg medaljonerne i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Tilsæt hvidløget det sidste minuts tid, og krydr med salt og peber.
Servér stegt svinekød toppet med lynstegt grønkål, porre og chili, og nyd kartofler og sprødt grønt med pære til.