Svinekød i karry med ris og æble-chilitopping
Ingredienser
- ½ pose hvide basmatiris
- 1 løg
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 brev madraskarry
- 1 pakke store tern af svinekam
- ½ bæger fløde
- 1 grøn chili
- 1 æble
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
- Mel
Du kan servere lidt chutney eller sød chilisauce til retten, hvis du har. Begge dele tæller som Smagsgiver i Sense.
Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, æble
Håndfuld 3: Tern af svinekam
Håndfuld 4: Ris, mel
Fedt: Olivenolie, smør, fløde
Smagsgivere: Salt, peber, madraskarry, grøn chili
Sæt vand over til ris, og skyl risene. Skyl også al frugt og grønt.
Sæt risene over i 1½ dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.
Pil løget, og skær det i små tern. Skræl gulerødderne, og skær også dem i tern.
Varm 1 spsk. smør op i en tykbundet gryde. Rist karryen af ved mellemhøj varme i ca. 5 sek. Tilsæt løg og svinekød, og steg i yderligere 2-3 min.
Drys ½-1 spsk. mel i gryden, og lad det afbage kort.
Tilsæt gulerødder, fløde og ½-1 dl vand, og kog det op. Lad retten simre i 10 min. Smag til med salt, peber og evt. et par dråber eddike.
Snit chilien fint, og skær æblet i små tern.
Vend æblet sammen med fintsnittet chili efter smag.
Anret ris i en dyb tallerken, og top med svinekød i karrysauce. Kom æble-topping henover.