Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svinekød i karrysauce med ris, cherrytomater og peberfrugt

Svinekød i karrysauce med ris, cherrytomater og peberfrugt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose basmatiris
  • Resten af gulerødderne (i stave)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve eller kvarte)
  • 1 grano de oro-løg (hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev madraskarry (efter smag)
  • 1 palermo-peberfrugt (i små tern)
  • ½-1 bundt oregano (plukket)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pose babyspinat

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør
  • hvedemel

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og oreganoen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene og cherrytomaterne i skåle.

4. Varm en dyb pande eller en gryde godt op, tilsæt olivenolie, og steg løg, hvidløg og svinekødet i 2-3 min. ved høj varme.

5. Kom 1 spsk. smør og et godt drys madraskarry ved kødet, og steg i yderligere 2 min.

6. Drys 1 spsk. hvedemel over kødet, og lad det stege kort. Tilsæt 1 dl vand, kog op, og tilsæt derefter halvdelen af peberfrugtternene samt fløden og oreganoen – men gem en smule oregano til tomaterne. Lad retten simre i 5 min. under låg.

7. Vend imens cherrytomaterne med resten af peberfrugten, lidt frisk oregano, et par dråber eddike, salt og peber.

8. Vend den friske spinat i karrysaucen inden servering, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret ris i dybe tallerkener, top med svinekød i karrysauce, og kom cherrytomater med oregano henover. Servér snackgulerødder til.

-