Svinekød i karrysauce med ris, cherrytomater og peberfrugt
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose basmatiris
-
Resten af gulerødderne (i stave)
-
1 bakke cherry-blommetomater (i halve eller kvarte)
-
1 pakke store tern af svinekam
-
1 brev madraskarry
-
2 bægre fløde
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
smør
-
hvedemel
Sådan gør du
1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og oreganoen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene og cherrytomaterne i skåle.
4. Varm en dyb pande eller en gryde godt op, tilsæt olivenolie, og steg løg, hvidløg og svinekødet i 2-3 min. ved høj varme.
5. Kom 1-1½ spsk. smør og et godt drys madraskarry ved kødet, og steg i yderligere 2 min.
6. Drys 1 spsk. hvedemel over kødet, og lad det stege kort. Tilsæt 2 dl vand, kog op, og tilsæt derefter halvdelen af peberfrugtternene samt fløden og oreganoen – men gem en smule oregano til tomaterne. Lad retten simre i 5 min. under låg.
7. Vend imens cherrytomaterne med resten af peberfrugten, lidt frisk oregano, et par dråber eddike, salt og peber.
8. Vend den friske spinat i karrysaucen inden servering, og smag til med salt og peber.
Servering
Anret ris i dybe tallerkener, top med svinekød i karrysauce, og kom cherrytomater med oregano henover. Servér snackgulerødder til.