Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra BørnefamilieKassen: Svinekød i karrysauce med ris og spinat

Fra BørnefamilieKassen: Svinekød i karrysauce med ris og spinat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose babyspinat
  • ½ bakke tomater (i små tern)
  • 1 løg (i små tern)
  • 3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev madraskarry
  • 1 pose kokosmel
  • 1 squash (i små tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • smør
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du krydre din karry-kokossauce med skøn madraskarry. Karryblandingen har vi udviklet specielt til vores måltidskasser. Den indeholder en dejlig blanding af koriander, gurkemejerod, bukkehornsfrø, spidskommen, chili, fennikel og nellike. Den er aromatisk og medium stærk, så prøv dig frem med mængden. Du kan altid starte med lidt og smage til med mere.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. 

4. Vend spinat og tomat sammen i en skål, og krydr med salt og peber.

5. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og steg løg, hvidløg og svinekød i 2-3 min.

6. Tilsæt ½-1 spsk. smør og ½-1 brev karry, og steg videre i ca. 2 min. 

7. Drys 1-2 spsk. mel hen over kødet, og lad det afbage kort. Tilsæt 2 dl vand, og lad retten simre i 5-6 min.

8. Kom kokosmel (gem evt. lidt til servering) og squash i gryden, og rør rundt. Lad retten simre videre under låg, til kødet er gennemtilberedt, 2-3 min.

Servering 
Servér svinekød i karrysauce med ris til. Top retten med spinat og tomat, og drys evt. med kokosmel.

-