Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tamaristegt grønt med brune ris og svinekoteletter

Tamaristegt grønt med brune ris og svinekoteletter

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte ris (kogt på dag 2)
  • 1 løg (finthakket)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 broccoli (delt i buketter)
  • 1 porre (fintsnittet)
  • ½-1 brev tamari
  • 1 pakke svinekoteletter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du ikke bryder dig om broccoli med bid, kan du koge den et par minutter, inden den steges på panden med de øvrige grøntsager.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. 

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kom de kogte ris i en skål, og dæk dem med kogende vand. Lad dem trække i ca. 1 min., og afdryp dem derefter i en sigte.

4. Varm 2 tsk. olie på en (slip let-)pande, og sauter løg og hvidløg, 1-2 min. Tilsæt broccoli og porre til panden, og steg ved god varme, 3-4 min. Smag til med tamari, når grøntsagerne er næsten møre.

5. Varm en grill- eller stegepande godt op. Dup kødet tørt, og krydr med salt og peber. Grill koteletterne i ca. 3 min. på hver side, tag dem af panden, og skær dem i skiver.

Servering
Fordel risene i skåle. Top med tamaristegt grønt og koteletter skåret i skiver.

-