Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøf, bagte kartofler og coleslaw med peanutbutter-dressing

Hakkebøf, bagte kartofler og coleslaw med peanutbutter-dressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bakke karse (klippet)
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 lime (revet skal og saft)
  • ¼-½ hvidkål (i tynde strimler)
  • 1 bæger topping (Indeholder rødbede, gulerod og selleri)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½ pose gulerødder (i tern eller 1 cm tykke skiver)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 225 °C.

2. Skur kartoflerne, halver dem, og læg dem med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir. Kom olivenolie henover, og krydr med salt og peber.

3. Bag kartoflerne gyldne og møre i ovnen, ca. 25 min.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, limefrugten og karsen som angivet i ingredienslisten. Kom karsen i en lille skål.

5. Rør en dressing af peanutbutter, 1 spsk. olie, limeskal og -saft efter smag samt en lille smule koldt vand. Rør, til en god og lind konsistens er opnået, og smag til med salt.

6. Vend kålen med lidt salt og et nip sukker i en skål, og knug den let mellem hænderne, til den mørner lidt.

7. Vend kålen med peanutbutter-dressingen, og kom det på et fad. Top med strimler af rødbede, gulerod og selleri, dryp med olivenolie, og drys lidt karse henover.

8. Form 2 lige store hakkebøffer af oksekødet (er du +KØD-kunde, form da 3 lige store hakkebøffer).

9. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg hakkebøfferne i 3 min. på den ene side. Vend bøfferne, kom gulerødderne med på panden, og steg i yderligere 3 min.

10. Skru ned for varmen, tilsæt hvidløg til panden med kød og gulerødder, og steg fortsat i 1-2 min. Krydr med salt og peber.

Servering
Server hakkebøf toppet med stegte gulerødder og klippet karse, og nyd coleslaw med peanutbutter-dressing og bagte kartofler til.

-