Tabbouleh af m'hamsa-couscous med feta, blommetomater og bagt krydret aubergine
Ingredienser
- 2 graffiti-auberginer
- ½-1 brev shawarma-krydderi
- 1 bakke cherry-blommetomater
- 1 pakke fetaost
- 1 glas m'hamsa-couscous
- 1 rød glaskål
- 1 bundt grønkål med rød stilk
- 1 pose græskarkerner
- 1 blodappelsin
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Flæk auberginer på langs, og rids skærefladerne i et rudemønster.
Læg auberginer i et ildfast fad, pensl med olie, og krydr med salt og shawarma-krydderi. Bag dem i ovnen, til de er helt møre, 20-25 min.
Læg cherrytomaterne i et andet ildfast fad, og smuldr halvdelen af fetaen henover. Dryp med olie, og bag dem i ovnen, til de er møre, 15-20 min.
Kom couscous i en gryde med rigeligt kogende, usaltet vand, og kog den i 5-6 min. Rør et par gange undervejs. Sigt overskydende vand fra, og rør den færdige couscous med en smule olivenolie. Smag evt. til med lidt salt.
Skær glaskål i små tern. Pluk grønkål, og hak den fint. Hak græskarkernerne groft.
Rist græskarkernerne i en tør pande (eller i ovnen), til de er gyldne.
Vend couscous sammen med grønkål og glaskål, og smag til med blodappelsinsaft, olivenolie og salt. Anret på et fad, og smuldr resten af fetaen henover.
Top tabbouleh med bagte tomater med feta, og anret på tallerkener. Anret aubergine ved siden af, og drys med ristede græskarkerner.