Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tacos med chili sin carne, spidskål, guacamole, jalapeño, lime og koriander

Tacos med chili sin carne, spidskål, guacamole, jalapeño, lime og koriander

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 jalapeño-chili (i tynde ringe)
  • 1 grano de oro-løg (i smalle både)
  • 2 stængler bladselleri (hakket fint)
  • ½ porre (i tynde ringe)
  • 3 fed hvidløg (hakket fint)
  • Resten af gulerødderne (i små tern eller revet groft)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 portion kogte kidneybønner (kogt på dag 3)
  • 1 lime (i kvarte )
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 2 avocadoer (i tern)
  • 1 spidskål (i tynde strimler)
  • 2 pakker tacoskaller

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike
  • mørk chokolade
  • kaffe

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har lidt mørk, bitter chokolade liggende i køkkenskuffen, så kom gerne et lille stykke i chili sin carnen. Det giver også god smag at komme en smule espresso eller stærk kaffe i – smag dig frem.

1. Skyl og klargør løg, gulerødder, hvidløg, bladselleri, jalapeño og porre som angivet i ingredienslisten. Kom halvdelen af jalapeñoen i en skål til servering.

2. Varm en gryde op, kom olie i, og steg løg, bladselleri, porre, halvdelen af jalapeñoen og hvidløg i 3-4 min., til det er gennemvarmt. Tilsæt gulerødder, 1½ tsk. salt og buena vista-krydderi efter smag, og steg i yderligere 2-3 min. 

3. Tilsæt flasken med mosede tomater og afdryppede bønner, og lad det simre i 15-20 min. Smag til med salt og evt. eddike, chokolade eller kaffe, hvis du har (se køkkennote). Spæd evt. til med vand undervejs, hvis det bliver for tørt.

4. Skyl og klargør i mellemtiden resten af grøntsagerne og korianderen, og kom det hele på et fad eller i skåle til servering.

5. Lun tacoskallerne på en brødrister.

Servering 
Saml selv dine tacos ved bordet, eller anret chili sin carne i skåle, og top med grønt, dryp med limesaft, og brug tacoskallerne til at skovle op med.

-