Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt kylling med bønner, kålsalat og yoghurtdressing

4 personer

Ingredienser

  • Halvdelen af tomaterne
  • 1 agurk
  • 1 spidskål
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pakke kogte kidneybønner
  • 1 pose majs
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
Køkkentips

Du kan efter ønske tilsætte noget af kålen til panden med kylling og grøntsager, hvis I kan lide tilberedt kål.

Chilisalsa passer også godt til retten, hvis I kan lide det stærkt.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Grønt
  1. Skær tomat og agurk i tern, og kom begge dele i skåle.

Kålsalat
  1. Kassér evt. de yderste grove blade på kålen. Flæk resten af kålen gennem stokken, og snit den fint.

  1. Vend kål med olivenolie og lidt salt i en skål (spiser I ikke al salaten i dag, holder den sig fint på køl til i morgen!).

Kylling med bønner
  1. Skær kylling i 1 cm brede strimler.

  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg kylling ved jævn varme i ca. 4 min., til den er gylden og gennemstegt. Tilsæt kidneybønner, majs og 2 dl vand, og varm det godt igennem 1-2 min. Smag til med halvdelen af buena vista-kryderiet, salt og peber.

Yoghurtdressing
  1. Kom yoghurt i en skål, og rør den sammen med salt, peber og resten af buena vista-krydderiet.

Servering

Kom stegt kylling med bønner og majs på tallerkener, og anret kålsalat, tomat, agurk og yoghurtdressing ved siden af.

-