Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tacoskaller med kidneybønner i tomat og chipotle-chili

1 personer

Ingredienser

  • 1 tørret chipotle-chili
  • 1 babosa-løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 portion kogte kidneybønner
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 rød hjertesalat
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke tacoskaller

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. stødt spidskommen
Inden du går igang

Sæt lidt vand over til chilien, og skyl alt grønt.

Kidneybønner i tomat
  1. Klip chipotle-chilien i små stykker, og kassér stilken. Kom chilien i en lille skål, hæld kogende vand over, så det akkurat dækker, og lad det trække indtil brug.

  1. Pil løget, og hak det groft. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løget i 4-5 min., til det bliver gyldent og dufter.

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Vend de kogte bønner, hvidløget, tomatpuré, 1-2 dl vand og den udblødte chipotle-chili i gryden, og lad saucen koge sammen uden låg i ca. 8 min., til den bliver lidt tæt. Smag grundigt til med salt, peber og evt. lidt spidskommen, hvis du har.

Tacos, salat og koriander
  1. Snit salaten fint, og vend den med 1 spsk. olie, 1 spsk. eddike, lidt salt og peber. Pluk korianderbladene, og kom dem i en skål.

  1. Varm tacoskallerne på en tør pande i 1-2 min. på hver side.

Servering

Fyld tacoskallerne med bønner i tomatsauce, top med koriander, og nyd salaten til.

-