Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tortillas med krydrede linser, peberfrugt og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 hvid palermo-peberfrugt
  • ½ roséløg
  • 1 hvidløgsfed
  • Alle tomaterne
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 romaine-salat
  • ½ bundt koriander
  • 3 hvedetortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt alt grønt.

Krydrede linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-18 min. Dræn vandet fra.

  1. Skær peberfrugten i små tern. Pil løget, og hak det fint. Pil hvidløget, og pres det eller riv det fint. Skær tomaterne i tern.

  1. Varm 1 tsk. olie op i en gryde, og sautér peberfrugt og rødløg i 5 min. ved middel varme. Tilsæt tomater, og lad det hele koge sagte i 5 min.

  1. Vend hvidløg og linser sammen med grøntsagerne, og kog det hele sammen i 2 min. Krydr imens med buena vista-krydderi, salt og peber.

Salat og tortillas
  1. Snit salaten fint, og pluk korianderen let. Kom begge dele i skåle til servering.

  1. Varm tortillaerne på en tør pande i ca. ½ min. på hver side, eller lun dem i mikroovnen. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Servering

Stil det hele på bordet. Kom salat på tortillaerne, top med krydrede linser og koriander, og rul sammen. Spis med fingrene, hvis du kan lide det.

-