Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Tagine med dadler, kikærter og spidskommen

Tagine med dadler, kikærter og spidskommen

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 karton kogte kikærter
  • 1 løg (halveret og i strimler)
  • 3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bagekartoffel (skuret og i tern a 2 x 2 cm)
  • 1 sød kartoffel (skuret og i tern a 2 x 2 cm)
  • ½-1 brev spidskommen
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 pose dadler (i grove stykker)
  • ½ pose gulerødder (groft revet)
  • ½-1 bundt mynte (blade plukket og snittet groft)
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Taginer er skønne og kan sagtens trække mere krydderi end den spidskommen, jeg har holdt mig til her – men det er en smagssag. Kanel, stjerneanis og nelliker er også gode.

Vil du have taginen mere sød, kan du supplere dadlerne med rosiner eller tørrede abrikoser.

1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel. Skyl imens quinoaen grundigt. 

2. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

3. Afdryp kikærterne i en sigte.

4. Skyl og klargør løg, hvidløg, bagekartoffel, sød kartoffel og dadler som angivet i ingredienslisten.

5. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og hvidløg 3-4 min., til løgene er klare i farven.

6. Tilsæt tern af bagekartoffel og sød kartoffel, og steg videre i 2-3 min. til ternene er let gyldne.

7. Krydr kartoffelternene med spidskommen, tilsæt kikærter og cherrytomatsauce, og kog op. Spæd evt. med ½-1 dl vand, hvis saucen virker for tør.

8. Tilsæt dadlerne, og lad taginen simre i 12-15 min. Smag til med salt og evt. mere spidskommen.

9. Skyl og klargør imens gulerødderne, mynten og citronen som angivet i ingredienslisten.

10. Vend de revne gulerødder sammen med den snittede mynte, og smag til med citronsaft og lidt spidskommen.

Servering
Fordel quinoaen i dybe tallerkener, og top med den krydrede tagine. Server gulerodssalat med mynte til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her