Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Tagine med kikærter, kalkun og couscous

4 personer

Ingredienser

  • 1 bæger selleri i tern
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 pose korender
  • 2 flasker mosede tomater
  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

En tagine er egentlig en særlig type gryde af ler, som bruges til madlavning i Mellemøsten, særligt i Marokko. Den varmes op over åben ild og bruges til mad, som skal simre i timevis, hvor dens specielle skorstenslignende låg holder godt på væske og aroma. Tagine-retter indeholder ofte både krydderier og en udpræget sødme fra ting som figner – eller korender, som i denne opskrift.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl couscous samt persille.

Tagine
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg skåret grønt fra bægeret i 2-3 min.

  1. Tilsæt kalkunkødet sammen med lidt marrakech-krydderi, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt kogte kikærter, korender og tomatsauce, og kog op. Lad det simre, til sellerien er mør, 5-6 min. Smag til med salt og evt. lidt mere marrakech-krydderi inden servering.

Couscous
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 3 dl | 3p: 4½ dl | 4p: 6 dl | 5p: 7½ dl], salt og 1-2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5 min. Rør derefter i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.

  1. Pluk og snit imens persillen groft.

Servering

Anret couscous i dybe tallerkener, og kom tagine ovenpå. Drys med persille, og servér.

-