Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Tandoori-krydret gris og couscoussalat med peberfrugt, agurk og mynteyoghurt

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 agurk
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt mynte
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl couscous samt alt grønt.

Tandoori-krydret gris og grønt
  1. Varm lidt olie op i en dyb pande, og steg kødet i 4-6 min., til det er let gyldent.

  1. Snit imens løg og peberfrugt i strimler. Kom begge dele på panden med kødet, og lad det stege med i 6-8 min. Krydr kød og grønt med tandoori og salt, og steg i yderligere ½-1 min.

Couscoussalat
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 3 dl kogende vand, salt og 1 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Skær agurken i små tern, og snit salaten. Vend begge dele med couscoussen, og smag til med salt, lys edikke og olivenolie.

Mynteyoghurt
  1. Hak mynten groft, og rør den med yoghurt, salt og lidt olivenolie.

Servering

Anret couscoussalaten i dybe tallerkener. Top med tandoori-krydret gris og grønt samt mynteyoghurt, og servér straks.

Idékassen
-