Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tandoori-kødboller med ris, grøntsager og lynstegt palmekål

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 2 roséløg
  • 1 grøn peberfrugt
  • ½ pose gulerødder
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 bæger rodfrugter i tern m rosmarin
  • 1 bundt palmekål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Tandoori er en krydderiblanding – ligesom f.eks. karry og garam masala. Alle krydderier tæller som Smagsgiver i Sense, og man kan bruge præcis dem, man bedst kan lide.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Roséløg, gulerødder, peberfrugt, rodfrugter i tern, palmekål

Håndfuld 3: Hakket oksekød

Håndfuld 4: Brune ris

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, tandoori-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl grøntsagerne.

Brune ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 4 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

Tandoori-kødboller
  1. Pil løgene, og skær løg og peberfrugt i små tern. Skræl gulerødderne, og riv 1½ gulerod groft. Skær resten i tynde skiver.

  1. Rør kødet med løg, revet gulerod, lidt salt og 1½ tsk. tandoori-krydderi. Form farsen til kødboller på størrelse med valnødder.

  1. Varm 1½ spsk. olie op på en pande, og steg kødbollerne i 6-7 min. i alt, eller til de er gennemstegte. Tag kødbollerne af panden, og tør panden af.

  1. Varm panden op igen, tilsæt 1½ spsk. olie, og steg rodfrugttern fra bægeret let møre, 2-3 min. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Tilsæt kødboller og ½-1 dl vand, og lad det simre i 2 min., til vandet næsten er kogt ind. Tag det af panden, og hold det varmt i en skål. Tør panden af.

Lynstegt palmekål
  1. Rib palmekålen, og hak den groft.

  1. Opvarm panden igen, tilsæt 1 spsk. olie, og steg palmekål og gulerødder ved høj varme i 2 min.

  1. Drys med tandoori-krydderi, og vend peberfrugt i. Smag til med salt, peber og et par dråber eddike.

Servering

Servér ris i dybe tallerkener, og top med grøntsager, tandoori-kødboller og lynstegt palmekål.

-