Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Tandoori-krydret kylling med bagte rødbeder og mungbønner

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 bundt bredbladet persille
  • Alle rødbederne
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til mungbønner. Skyl mungbønnerne samt alt grønt.

Mungbønner
  1. Kom mungbønnerne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem i ca. 20 min. Kog uden låg de første 10 min.

Bagte rødbeder
  1. Pluk imens persillen, og snit den groft. Kom den i en skål til servering. Skræl rødbederne, og riv dem groft.

  1. Kom rødbederne i et ovnfast fad, vend dem med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen, til de er møre, 20-25 min.

Tandoori-kylling
  1. Skær kyllingen i strimler. Rør yoghurten med tandoori-krydderi, og vend kyllingen med halvdelen af yoghurten. Læg kyllingen i et ovnfast fad.

  1. Bag kyllingen i ovnen, til den er gylden og gennemstegt, 15-20 min.

Mungbønner med grønt
  1. Tilsæt indholdet fra bægeret med skåret grønt til mungbønnerne i gryden, og kog videre, til mungbønnerne er møre, ca. 10 min. Spæd evt. til med lidt vand, hvis der mangler væske. Hæld vandet fra til sidst.

  1. Krydr mungbønner og grønt med salt og evt. lidt tandoori-krydderi.

  1. Vend de bagte rødbeder med resten af yoghurten, og smag til med lidt salt.

Servering

Anret mungbønner med grønt i en dyb tallerken, og top med bagte rødbeder. Anret tandoori-kylling øverst, og drys med persille.

Idékassen
-