Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Tandoori-stegt svinekam med mangosalsa, ris og to slags kål

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 bundter grønkål
  • 1 lime
  • 1 mango
  • 2 peberfrugter
  • 1 rød spidskål
  • ½-1 rødløg
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 brev tandoori-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og kål, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Mangosalsa
  1. Skræl mango, fjern sten, og skær frugtkødet i små tern. Pil og hak løg fint. Skær peberfrugt i små tern. Halvér lime, og pres saften.

  1. Vend mango med løg og peberfrugt i en skål. Smag til med limesaft, salt og peber.

To slags dampet kål
  1. Snit spidskålen i strimler på 1-2 cm. Rib grønkålen, og snit den meget groft.

  1. Bland de to slags kål i en gryde, hæld 2 dl kogende vand over, og damp kålen med låget på skrå i 4-5 min. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra.

Tandoori-stegt gris
  1. Varm imens en pande op, tilsæt olie [1p: ½ tsk | 2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk | 4p: 1 spsk.], og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Drys med tandoori-krydderi og salt, tag panden af blusset, og vend kødet godt rundt i krydderierne.

Servering

Servér ris med tandoori-stegt gris, to slags dampet kål og mangosalsa.

-