Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Tandoori-stegt svinekam med æblesalsa, broccoli og ris

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 æbler
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rødløg
  • 1 lime
  • 1 broccoli
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og broccoli, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Æblesalsa
  1. Skær æble og peberfrugt i små tern. Pil og hak rødløg fint. Halvér lime.

  1. Vend æble med rødløg og peberfrugt i en skål, og smag til med limesaft, salt og peber.

Dampet broccoli
  1. Skær broccoli i mundrette buketter, skræl stokken, og skær den i 1 cm tykke skiver.

  1. Kom broccoli i en gryde, hæld lidt kogende vand over, og damp broccoli med låget på skrå i ca. 4 min. Hæld vandet fra, og krydr broccolien med lidt salt.

Tandoori-stegt gris
  1. Varm imens en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Drys med tandoori-krydderi og salt, tag panden af blusset, og vend kødet godt rundt i krydderierne.

Servering

Servér ris med tandoori-stegt gris, dampet broccoli og æblesalsa.

-